DANSK HR bruger ConferenceCommunicator til Træfpunkt HR® - siden 2015

Om HR-messen

DANSK HR, som er Danmarks største professionelle, uafhængige, netværksbaserede HR-organisation, holder hvert år i oktober Danmarks største og mest velbesøgte HR-messe: Træfpunkt HR®. Messen tiltrækker omkring 2500 HR- og personaleansvarlige og 150 udstillere, som udstiller en bred vifte af services og produkter inden for HR og personaleudvikling. Udover selve messen, er der også et stort aktivitets – og konferenceprogram for de besøgende. På messen kan besøgende opleve, hvad der sker inden for it-systemer, personaleordninger, lederudvikling, videreuddannelse, rekrutteringsværktøjer med videre.

Samarbejdspartner og kunde siden 2015

DANSK HR har været kunde på ConferenceCommunicator siden 2015 og har gradvis udvidet brugen til i 2019 at omfatte Messe-lead (udstiller-app), Event-app (Konference-app), Online tilmelding, Digital ankomstregistrering, Navneskilt, TaskCommunicator (automatiseret indhentning af messemateriale) og Beacon-konkurrence (konkurrence, nudging og mobil tracking).
 

Tilbud og service til udstillerne og messegæsterne med Messe-lead og Event-app

"I 2015 tilbød vi for første gang Messe-lead-app’en til udstillerne, så de kunne scanne de besøgende og dermed lette arbejdet med indsamling, administration og opfølgning af potentielle kunder. I 2016 udvidede vi samarbejdet med SortKaffe, så de besøgende fik gratis adgang til konference-app’en i ConferenceCommunicator, så de kunne få et nemt og hurtigt overblik over konferenceprogrammet og udstillerne", siger Communication Manager Marie Korsgaard.
 

Fuldt overblik over deltagernes registreringsstatus med tilmeldingssystem og ankomstregistrering

"I 2017 har vi valgt at udvide vores samarbejde med SortKaffe yderligere. Nu bruger vi også ConferenceCommunicator tilmeldingsmodul til indhentning af tilmeldinger. Samt digital ankomstregistrering til registrering af ankomne på selve messen. På denne måde har vi fuld overblik over deltagernes registreringsstatus. Det er rigtig fint, at tilmeldingssitet er blevet en integreret del af vores hjemmeside. Således vi holder det i egen stil, og det giver vores brugere en helhedsoplevelse", siger Marie Korsgaard.
 

Automatiseret indhentning af messemateriale med TaskCommunicator

"Endvidere har vi efterspurgt, og været med til at udvikle, en automatiseret løsning (TaskCommunicator) til indhentning af messemateriale fra udstillerne. Det er nu meget lettere for os at indhente materiale via ConferenceCommunicator fremfor endeløs email-kommunikation mellem udstillerne og os", siger Marie Korsgaard.
 

Konkurrence og nudging af messegæster ved brug af beacon-teknologi

"Vi har også efterspurgt implementering af beacon teknologi til at nudge de besøgende rundt i messehallen. De besøgende kan via deres smartphones finde "HR-præmier" i hallen, som kan være spændende rapporter, undersøgelser, whitepapers, værktøjer eller andet", siger Marie Korsgaard.
 

Yderst tilfredse med samarbejdet med SortKaffe – service og support er helt i top

"ConferenceCommunicator er meget simpel og brugervenlig – både back-end og selve app’en, tilmeldingen og TaskCommunicator. Vi er yderst tilfredse med samarbejdet med SortKaffe – service og support er helt i top, og produktet fungerer upåklageligt. De er meget fleksible i forhold til vores ønsker og har uden problemer udviklet specialdesignede dele i app’en samt nyudviklet TaskCommunicator i tæt samarbejde med os. SortKaffe leverer til tiden og det, de leverer, er i top. Er der den mindste tekniske udfordring, så er de altid til at få fat på og løser det med det samme", siger Marie Korsgaard. 

 

Træfpunkt HR