Business dating: 3 trin til at lykkes med det gode match mellem dine deltagere


Netværk, matchmaking

Oprindeligt udgivet den 29. november 2017 af Jeannette Eis på LinkedIn

Vi har alle hørt om vigtigheden af et godt netværk - og som eventarrangør har du sikkert også fokus på at dine deltagere skal have mulighed for at netværke med de andre. Men hvordan kan du medvirke til at dine deltagere skaber værdifulde nye kontakter? Med andre ord, hvordan sikrer du dig, at det gode match mellem dine deltagere sker – at business dating bliver succesfuld?

Hvad skal du huske på?

Du har forskellige muligheder for at hjælpe dine deltagere på vej til at mødes med de andre deltagere, udover det sædvanlige tilfældige møde over kaffen.

Jeg vil anbefale, at du starter med at analysere din målgruppe – hvem forventer du, der kommer? Dernæst kan du finde forskellige fællesnævner for din gruppe af deltagere. Og naturligvis medtage formålet med din event. Vil en netværksaktivitet være et ”add on” – et ekstra værdifuldt tilbud til dine deltagere? Eller vil en netværksaktivitet være en del af din event, eksempelvis, hvis du arrangerer et event for offentlige og private aktører med formålet at skabe matches derimellem – eller hvis det er et investor-iværksætter match event.

Til facilitering af møderne mellem deltagerne kan du bruge forskellige virkemidler. Husk at prioritere, at der skal være tid i programmet til netværksmøderne. Facilitér møderne, enten løst eller meget håndholdt, og evaluér bagefter med deltagerne, hvad de fik ud af det. Så du ved, hvad der virkede godt og hvad der måske virkede mindre godt, og kan forbedres til næste gang.

 

 3 trin til succesfuldt matches

  1. Kend din målgruppe for eventen og find fællesnævnere

Uanset hvilken type af event, har dine deltagere en eller flere fællesnævnere. Det kan eksempelvis være:

Branche: Produktion; Logistik; Detail; Design; IT; Kommune; Uddannelsesinstitution Underkategorier: Fødevarer; Green-Tech; Møbler; Tøj; IT-sikkerhed; App-udvikling; Webshop mv..

Professionel funktion: Direktør; Forretningsudvikler; Sælger; Systemudvikler; Designer; Konsulent; HR konsulent; Administrator; Projektleder; Studerende; Professor mv..

Deltagertyper: Studerende, Investorer; SMV´er; Offentlig; Privat mv..

  • Og andre fællesnævnere, bl.a. interesseområder….

 

 2.      Udvælg dine virkemidler til facilitering af ”det rette møde”

Der er forskellige metoder og værktøjer, som du kan bruge til at skabe ”det rette match” mellem dine deltagere. Nedenfor kommer jeg med nogle forslag, som jeg deler op i 2 dele:

Det enkle match

  • Bed dine deltagere om at tilkendegive i tilmeldingen, om de ønsker at deltage i match-aktivitet med en simpel afkrydsning: Ja/Nej (Eller lad netværksaktiviteten være en naturlig del af din event).
  • Bed dine deltagere om at vælge branche og professionel funktion (evt. som titel) i tilmeldingen – og du kan tilknytte disse informationer på deres navneskilt – og evt. også give navneskiltet farvekode efter overordnet kategorier.
  • Og ud fra disse oplysninger, kan du inddrage dine deltager til match-aktiviteter under selve eventen. Det kan fx være som en slags speeddating, hvor de enten kan få til opgive, at finde nogen inden for samme branche/interesseområde/funktion olign. (hvis det er formålet) eller inden for andre brancher mv.. Du kan enten give dem nogle stikord eller decideret netværkskort til at kick-starte samtalen – eller giver dem ”fri leg” til selv at starte en samtale.

 

Det målrettet match

  • Brug et online matchmaking system til at sikre, at det er relevante kontakter for den enkelte, der opstår. Deltagerne kan hermed planlægge deres møder forud for eventen.
  • Ud fra kendskabet til dine deltagere, opretter du relevante kategorier, som deltagerne kan vælge, der passer på dem, og vælger kategorier, der passer på dem, de ønsker at matches med.
  • Du bestemmer datoen for hvornår systemet skal automatisere matchprocessen (husk, der skal være tid til at opbygge ”netværksdatabasen”, men vær også i god tid, således at deltagerne har tid til at planlægge deres møder).
  • Deltagerne får automatisk foreslået matches ud fra deres søgekategorier, og sender hinanden beskeder om ønsket at mødes.
  • Deltagerne har nu mulighed for at mødes med deres matches under selve eventen – evt. med lokale og tidspunkter.

   

3.      Prioritér, facilitér og evaluér netværksmøderne

Sidst men ikke mindst. Det er naturligvis vigtigt, at du sætter tid af til netværksaktiviteterne, og at du planlægger hvordan møderne skal faciliteres. Og husker at kommunikere tydeligt til dine deltagere, hvad de kan få ud af, at deltage i netværksaktiviteter med match for øje. Og medtag netværksaktiviteterne i din evaluering, så du ved, hvad der virkede og måske virkede mindre godt.

MatchMaking funktioner

Se funktioner

MatchMaking Kundecases

Se kundecases

Andre blogindlæg

Se blogindlæg