Kundeorientering: Du skal vide, hvornår andre ved bedst

 

Udgivet den 20. november 2019 af Pia Friis

Som praktikant i virksomheden SortKaffe er der én ting, der virkelig er gået op for mig; Det er en virksomheds unikke produkt og kunderne, som er vejen til succes. Har man en virksomhed, er man jo udmærket klar over, at det er sådan, det forholder sig. Det det bare først efter at have arbejdet i virksomheden SortKaffe, jeg for alvor forstår, hvor stor en forskel det gør at have kunderne i fokus.  

Da jeg blev ledig, var jeg, paradoksalt nok, begejstret for pludselig at få så mange karriereveje at vælge imellem. For at finde vejen ud af ledighed igen, tilmeldte jeg mig et jobsøgningsnetværk med ligesindede. Til at starte med havde jeg den holdning, at ”jeg skal nok finde ud af det hele selv.” Et par måneder inde i forløbet gik det op for mig, at det IKKE er mig, der sidder med de bedste svar, selvom det selvfølgelig altid vil være mig, der har ansvaret for at tage den endelige beslutning.

Dine kunder ved helt sikkert bedst

Med netværkets hjælp fandt jeg frem til, at jeg skulle lære mere om markedsføring, hvorfor jeg fandt frem til et kursus i digital markedsføring. Samtidigt besluttede jeg mig for at finde en praktikplads, så teori og praksis kunne kobles. Valget af praktikplads faldt på, ja, SortKaffe, hvor jeg var ret nysgerrig på deres produkt; en digital løsning, som samler alt om én messe, konference eller event. Betragter man SortKaffe som udefrakommende, er det ret tydeligt, at det er en kombination af virksomhedens tekniske viden og viden om dét at afholde forskellige former for events, deres produkt ConferenceCommunicator, som har unikke features OG input fra deres kunders, der gør SortKaffe til en succes. Kunderne ved altså, hvad de har brug for til deres næste event, og SortKaffe leverer.

Kunderne er med inde over

SortKaffe’s produkter udvikles gennem ’co-creation’. Tanken er, at efterspørger flere kunder specifikke features, eller kan SortKaffe’s medarbejdere selv se et behov i markedet, som ikke bliver dækket, står virksomheden for udviklingen. Med andre ord er der ikke langt fra tanke til handling, og det er vigtigt for SortKaffe, at alle input tages alvorligt.  Kunderne har virkelig noget at skulle have sagt.

Nyt modul i samarbejde med Dansk HR

Som nævnt er SortKaffes løsning ConferenceCommunicator, der tilbyder:

  • et individuelt website til en specifik event, konference eller messe
  • online tilmelding med billetsystem og betalingsløsning
  • matchmaking mellem konferencer og messers deltagere
  • mødebooking af udstillere
  • en event app, der gør, at der kan kommunikeres direkte til gæster på messer og konferencer
  • MesseLead, som er en lead app for udstillere
  • TaskCommunicator, der automatiserer indhentningen af materiale

Sidstnævnte funktion blev til i samarbejde med brancheorganisationen Dansk HR, som kontaktede SortKaffe, fordi de manglede de features, som TaskCommunicator nu muliggør. Får man 2000 messegæster over to dage, ville jeg som eventarrangør sætte pris på TaskCommunicator, fordi funktionen sørger for, at materiale fra alle udstillere indhentes automatisk. I det hele taget er ConferenceCommunicator en god investering, fordi messen, konferencen eller eventen får et professionelt touch fra start til slut, uden at man skal gøre en stor indsats.

7 anbefalinger til at blive kundeorienteret

Loyalty Group International har listet 7 anbefalinger til, hvordan en virksomhed skaber ” reel forandring og synlige resultater i arbejdet med kundeorientering” for 2019, og selvom året så småt går på hæld, er det værd at bemærke, at SortKaffe i den grad efterlever råd nummer seks: ”Fokusér på det vigtigste". Vel og mærke det vigtigste set med kundernes øjne. Hvis du ikke har konkret viden om, hvad der har betydning for kunderne, kan du umuligt sætte ind de rigtige steder. Sørg for at basere dine beslutninger på viden, så du ikke ender med at spilde tid og penge.”

Du kan læse de seks andre gode råd om en kundeorienteret tilgang her, og se, om din virksomhed mon kan blive inspireret. 

Hvorfor vælge os?

Hvorfor vælge os?

Case: DANSK HR

Se case: DANSK HR

Interview af SortKaffe

Interview af os