Kom til workshop på Møde & Eventmessen d.23. marts 2022

Nyhed d.17.03.2022

Kommer du til Møde & Eventmessen i Forum? Hvis ja, så tjek programmet her for Tænketanken. Jeannette har nemlig fået lov til at stå for to workshops til Kursuslex' Møde & Eventmesse d.23. marts 2022. 

Møder du også disse dilemmaer:

1. At det er tidskrævende at planlægge en event, og der er meget deltagerinformation, du skal holde styr på

2. At det er en svær disciplin at engagere deltagere (og udstillere og sponsorer) til din event - såvel før, som under og efter

Hvis ja, så kom endelig forbi hhv. kl 11-11.30 og kl 15.00-15.30.

Og tjek evt. emnet lidt mere ud her:

Læs mere

Attendwise byder nyt Advisory Board velkommen 

Nyhed d.15.03.2022

Attendwise har sammensat et skarpt hold af advisors til et nyt Advisory Board til at hjælpe os med vores ambitiøse vækstplaner. Vi byder et stort velkommen til vores 3 advisors: Pernille Puck, Casper Craggs og Daniel Jill Sørensen.

Tilsammen har de mange års erfaring og viden med hensyn til hvordan man som en softwarevirksomhed vækster smartest - med henblik på strategi og mål, herunder planer for internationalisering.

Læs mere på Attendwise.com

Jacob Mikkelsen er vores nye kundesupporter

Nyhed d.1. marts 2022

Jacob er i dag d.1.marts 2022 startet som kundesupporter i Attendwise - også kaldet Customer Success Advisor. Jacob har også tidligere arbejdet med kundeservice og support. Det er primært Jacob, du som kunde, vil møde i supporten, både skriftligt og telefonisk. Samt det er også ham, der giver dig introduktion i vores administrationssystem.

Er du kunde hos os, ja, så er det Jacob, som svarer på dine supportspørgsmål - både via vores support-system, e-mail og telefon. Vi har altid haft stor fokus på at give en god kundesupport, og i titlen Customer Success Advisor ilægger vi netop betydningen, at vi med supporten bidrager til kundernes succes.

Nyt firmanavn fra SortKaffe til Attendwise

Nyhed d.8. april 2021

"Attendwise - we make the attendance of meetings and events wise"

Vi har skiftet navn fra SortKaffe til Attendwise. Og hvorfor nu det? Jo, fordi navnet SortKaffe jo ikke siger noget om det, vi laver. Og der er sket meget siden vi stiftede firmaet i 2011. SortKaffe har været et sjovt navn, som fik folk til at stoppe op og spørge "hvorfor"...Men med navneskiftet ønsker vi at signalere det, vi (egentlig) står for: at vi digitalisere møder og events på en smart og klog måde. Med såvel ConferenceCommunicator som Guestbook.

I firmanavnet lægger vi betydningen, at vores kunder bruger vores digitale løsninger til at holde "kloge og smarte" møder og events - med fokus på:

- bæredygtighed
- tidsbesparelse
- datasikkerhed
- networking
- bundlinje

Jeannette holder inspirationsindlæg på Skanderborg Park

Nyhed d.25.11.2020

Jeannette er inviteret til at holde inspirationsindlæg på Skanderborg Park Hotel og Konference d.10. december 2020.

Jeannette vil inspirere mødeplanlæggere og evenrtarrangører til, hvordan de (også i en Corona-tid) kan planlægge og afholde deres næste møde, kursus, konference eller anden event via digitale eventværktøjer, hvor de:

  • sparer tid og får styr på logistikken
  • forbedrer markedsføring og kommunikation
  • øger deltagerinvolvering og engagement
  • får inspiration til, hvordan de kan holde virtuelle og hybride events 

Gå til Tilmelding her

Et godt samarbejde med Kongresartikler.dk

Nyhed d.07. september 2020

SortKaffe og Kongresartikler.dk samarbejder om at give kunderne det bedste setup for udskrivning af navneskilte, som vores nye on-site udskrivning af navneskilte.

Vi tror på, at man skal gøre det man er bedst til. Netop derfor kigger vi altid i retning af mulige samarbejdspartnere, når det giver mening, naturligvis. Og det gør det med hensyn til vores gode samarbejde med Kongresartikler.dk.

Kongresartikler.dk ved alt om navneskilte og kongresmærker. Og vi ved alt om, hvordan man som arrangør kan opsætte og udskrive disse navneskilte. Nu kan man simpelthen scanne deltagernes QR-kode med informationer fra vores system, hvorved navneskiltet udskrives med det samme på stedet - onsite. Og samtidig ankomstscannes deltagerne.

Se information herom

Vi udstillede til Nordic Meetings&Events Expo

Nyhed d.4. september 2020

Vi udstillede til eventbranchens messe i Forum d.2. og 3.september. Ingen tvivl om at messens besøgstal var væsentligt reduceret sammenlignet med tidligere. Det var nok, hvad man kunne forvente. Men Jeannette fik nogle gode snakke med kunder, samarbejdspartnere, "folk" i vores netværk og nysgerrige messegæster :)

Da vores branding farve for ConferenceCommunicator er orange kunne Jeannette ikke lade være med at spørge Sofie  i den fine orange kjole om hun ville med på et billedet.

Se NMEE

SortKaffe er flyttet i nye lokaler i Hedensted

Nyhed udgiuvet d. 25. august 2020

Vi har slået ny "teltlejr." Vi syntes nemlig, at vi trængte til luftforandring. Og har derfor hivet teltpælene op og har flyttet "teltet" til en ny plads.

Vi er flyttet fra Vejle til Hedensted, så det er jo så også blevet et regions skifte fra Region Syddanmark til Region Midtjylland. Vi er glade for det nye kontor. Det ligger lige ved siden af den østjyske motorvej (E45) og har gratis P-pladser og et fint mødelokale med masser af plads (og projekter). 

Kom endelig forbi os til en kop kaffe - sig bare lige gerne til:)

Jeannette som blogger på Meetafy.dk

Nyhed d.26. marts 2020

Jeannette er blevet inviteret til at blive en del af blogger teamet på Meetafy.dk, som er et online medie med fokus på vidensdeling inden for Ledelse, Møder & facilitering og Konferencer & kurser.

Jeannette kommer med inspirationsartikler inden for Konferencer & kurser med fokus på brug af eventteknologi. Emnerne spænder over eventplanlægning, deltagerinvolvering, matchmaking og meget mere. Artiklerne vil være bidrag med viden og inspiration med brugbare tips.

Se Meetafy.dk

Fint netværksevent i FÆNGSLET

Nyhed d.21.februar 2020

Forestil dig at du kommer ind ad porten til Arresten! Der er forholdsvis smalt på gangen med små celler til hver sin side. Det kan man altså godt få begynde hjertebanken af. Det fik jeg (Jeannette) faktisk lidt, da jeg trådte ind ad døren til den gamle Arrest i fredags til Social Friday, som Social Selling Company valgte at holde sammen med os i SortKaffe og FÆNGSLET i Horsens.

Rammerne var sat så fint med borde ud til hver sin side ved cellerne – og skulle man få lyst til at prøve en lur i en celle, ja så kunne man det. MEN det var jo ikke derfor, der var kommet omkring 50 mennesker denne fredag eftermiddag. For at sove – nej tvært imod. Det var for at netværke – for at møde andre mennesker i øjenhøjde. Og det syntes jeg virkelig lykkedes godt til Social Friday i fredags i FÆNGSLET. Lige fra folk trådte ind ad døren summede der af liv og god energi. TAK til alle jer, der deltog - vi ses igen online eller offline! :)

Se blogindlæg

Farvel og tak til praktikant

Nyhed d.22. november 2019

Det er faktisk med lidt vemod, at vi har måtte sige farvel og tak til Pia Friis, vores praktikant, som har bidraget med løsning af marketingsopgaver som blogindlæg, google ads, SEO, video, korrektur OG godt humør og godt selskab. Pia har skrevet et par indlæg, som omhandler hendes observationer som praktikant hos os i SortKaffe - med fokus på god kundeservice - samt inspiration til andre jobsøgende, om at tage en praktik.

Vi udstiller på Meeting Live Vest d.12. november

Nyhed d.8. november 2019

Vi udstiller på Meeting Live Vest i Messe C i Fredericia d.12. november 2019. Vi er begyndt på nedtællingen. Vi ser frem til at møde eventarrangører, som er interesseret i hvordan de kan bruge digitale eventløsninger til at markedsføre deres event, kommunikere med deres deltagere og udstillere, samt at gøre tingene smartere. Vi tager hele ConferenceCommunicator "med under armen".

Meeting Live Vest

Den store Health&Rehab messe digitaliseres

Nyhed d.9. oktober 2019

Vi er meget glade for at kunne fortælle, at brancheforeningen for hjælpemidler og velfærdsteknologi, Danish.Care, digitaliserer den store messe Health & Rehab Scandinavia med ConferenceCommunicator. 

Messen, som som afholdes hvert andet år i maj måned, tiltrækker mellem 8.500-10.000 messegæster, og er den førende skandinaviske fagmesse. Der præsenteres det nyeste og bedste inden for sundheds- og velfærdsteknologi, rehabilitering, hjælpemidler, services og pleje- og hospitalsudstyr.

Danish.Care bruger ConferenceCommunicator til at digitalisere messen i 2020 - og bruger hele systemet med tilmeldingssystem, event app, leads app, automatisering af indhentning af materiale og ankomstregistrering. 

Case: Health & Rehab

SortKaffe står klar med onsite support på messen: HR Træfpunkt

Nyhed udgivet d. 3. oktober 2019

Dansk HR, som har været kunde på ConferenceCommunicator siden 2015, holder hvert år den store HR messe: Træfpunkt HR®. Her kommer omkring 2500 messegæster, som er HR- og personaleansvarlige og møder de 150 udstillere, som udstiller en bred vifte af services og produkter inden for HR og personaleudvikling. Samt de kan få ny viden med sig fra det store konferenceprogram, som præsenteres i "Træfpunkt app´en", som er ConferenceCommunicator event app. 

SortKaffe yder onsite support hvert år og står klar til at modtage messegæsterne ved ankomst - med Mikael, Rebekka og Mathias. Messegæsterne kan få deres navneskilt printet ud, hvis de har glemt det - og det hænder. Samt er de ikke forhåndtilmeldt, ja så kan de blive tilmeldt på selve messen. SortKaffe har derfor en række PC´er og printer stående til dette formål. Herudover ankomstregistreres gæsterne med QR scanner via ConferenceCommunicator app´en - dette så Dansk HR ved det præcise antal ankomne messegæster.

Case: Dansk HR

Velkommen til Pia - vores praktikant i digital markedsføring

Nyhed udgivet d.1. oktober 2019

Velkommen til Pia, som i dag er startet hos os i praktik. Hun er i gang med et kursus i digital markedsføring. Og hun har selv efterspurgt en virksomhed, hvor hun kan få lov til at bruge det hun har lært. Pia har en cand.ling.merc. i engelsk, og vil hos os mikse hendes kundskaber ved at udforme en engelsk hjemmeside af ConferenceCommunicator - samt spare med os om vores digitale markedsføringsstrategi.

Om SortKaffe´s værdier

Vi udstiller på Event Expo d.5. og 6. november

Nyhed d. 18. september 2019

Vi har netop meldt os på banen som udstiller til den nye event messe "Event Expo", som afholdes i København d.5. og 6. november 2019. Vi ser frem til at møde eventarrangører, som er interesseret i hvordan de kan bruge digitale eventløsninger til at markedsføre deres event, kommunikere med deres deltagere og udstillere, samt at gøre tingene smartere. Vi tager hele ConferenceCommunicator "med under armen".

Event Expo

Månedlig blogger Meetly.dk

Nyhed udgivet d. 11. september 2019

Jeannette har sagt ja til at komme med et blogindlæg hver måned til online mediet for møde og events: meetly.dk. Det har hun gjort, fordi hun har en del på hjerte og håber at kunne inspirere møde - og eventplanlæggere i forhold til brug af eventteknologi. Siden januar 2019 har Jeannette kommet med blogindlæg til Meetly. dk vedrørende forskellige emner inden for brugen af event teknologi med fokus på content og inspiration - ikke produkt kommunikation. Efter der havde væet lidt radio dødt over sommeren, spurgte redaktøren fra Meetly, om Jeannette ville komme med et månedligt indlæg, og da vi, hos SortKaffe synes, at det giver god mening, sagde hun ja til det. 

Tech Meetly indlæg

Ny hjemmeside for ConferenceCommunicator er gået i luften

Nyhed d.22. august 2019

Så er vores nye hjemmeside for ConferenceCommunicator gået i luften. Vi håber, at du finder den informativ, både hvad angår vores funktioner, blogindlæg og kundecases. Vi har gjort vores bedste for at guide dig rundt til det forskellig indhold, alt efter din interesse. Men mangler du information eller har spørgsmål, så kontakt os endelig (ring til Jeannette på 42-464603).

P.S. Denne hjemmeside er faktisk baseret på vores kommende nye "Event Website modul". Så kan du nemlig, som eventarrangør, få en idé, om hvad du kan med vores nye modul (lige bortset fra, at vi naturligvis ikke har tilmeldingssite, program, deltagerliste og udstillerliste med her).

ConferenceCommunicator hjemmeside

Velkommen til Maria

Nyhed d.29. maj 2019

Vi siger velkommen til Maria Zon, som har valgt at tage sin virksomhedspraktik hos os i SortKaffe. Det er vi rigtige glade for. Maria er uddannet som Teknisk Designer og skal bistå Jeannette i salg og marketing.

Maria skal se markedsføringsmateriale igennem samt generere lead lister med mere. Maria har et skarpt øje for detaljer i markedsførings øjemed, og vi glæder os rigtig meget til hendes assistance.

 

Gratis GDPR Seminar

Nyhed d. 28. maj 2019

Så er dagen kommet, hvor vi sammen med vores advokat Integra Advokater holder gratis GDPR event hos Integra Advokater på Kongens Nytorv i København. Det er nu et års tid siden, at EU´s databeskyttelsesforordningen fik virkning. Da der synes at være en del usikkerhed om behandling af personoplysninger i forbindelse med afholdelse af events, vil vi hermed give konkrete råd og vejledning.

Som Databehandler tager vi hos SortKaffe naturligvis behandling af personoplysninger seriøst - det har vi nu altid gjort. Der er blot skærpet opmærksomhed omkring behandlingen siden den 25. maj 2018, hvor GDPR kom på alles læber - også eventarrangøreres. SortKaffe samarbejder med Integra Advokater om databehandleraftaler, og derfor er det naturligt at holde et GDPR seminar sammen med dem.

Se blogindlæg