
Om os
Attendwise ApS er et dansk softwarefirma, der har specialiseret sig i udvikling af eventsystemet ConferenceCommunicator.
Attendwise ApS så dagens lys i 2011. Dengang var apps det nye sort, og vi udviklede skræddersyede apps til SFO´er, museer, turistbureauer og kommuner, deriblandt en kursus-app til Børn & Unge i Århus kommune.
Casen med Århus kommune blev kimen til vores eventplatform ConferenceCommunicator, som i dag er vores kerneprodukt. Vi lagde ud med udvikling af vores konference app i 2014, som over årene er blevet udvidet med funktioner til også at omfavne messer og netværksevents udover konferencer og kurser. Derfor kalder vi den i dag EventApp.
Med afsæt i kundeefterspørgsler, så vi hurtig en idé i at udvide ConferenceCommunicator med andre moduler, som omfavner hele processen i forbindelse med afholdelse af events. Lige fra markedsføring, indhentning af tilmeldinger og administration af materiale over kommunikation til deltagerinvolvering og matchmaking. Derfor hedder vores løsning nu ConferenceCommunicator Eventsystem.
Attendwise ejes af Mikael Klante, som er vores tekniske ansvarlige og stifter af SortKaffe i 2011, og af Jeannette Eis, som er vores salgs – og marketingsansvarlige og som har været partner siden 2013.